top of page

VAGABONDENE

manu.jpg

Manuel

Grundlægger & CEO

Maya154_45_edited.jpg

Simon

Salg

WhatsApp Image 2023-03-07 at 12_edited.png

Madelene

Salg

Sofia.jpeg

Sofia

Projektledelse

Elise1.JPG

Lisa

Salg og marketing

VORES HISTORIE

Det var min passion for at rejse og opdage nye steder, min evige jagt efter frihed, men først og fremmest min dybe kærlighed til naturen og denne smukke, men hærgede verden, vi lever i, som det hele begyndte med.

 

Jeg ville skabe en ny måde at leve på, der er bedre for naturen, vores økonomi og vores  trivsel, en boligrevolution med mottoet "byg småt, lev stort", som jeg håber kan frigøre tid til andre ting end at skulle tjene penge til at betale huslejen eller fylde vores hjem med endnu en gadget; som vil give os mulighed for at flytte, når vi vil eller skal, og som samtidig rummer en miljømæssigt mere bæredygtig måde at leve på. ‘Tiny houses’ forekom at være en fin løsning for at opnå alt dette. At bygge smukke hjem talte også til min passion for design, arkitektur og kunst¬håndværk.

photo 2017-06-06, 12 56 04.jpg
img_6057.jpg

Så i 2017 byggede jeg det første hus til Vagabond Haven. Da huset var klart, flyttede mine to døtre og jeg ind, jeg skabte denne hjemmeside og ventede på, at ordrerne skulle strømme ind. Men ville de virkelig?
 
Jeg blev overrasket og samtidig ikke, da jeg kun en måned senere havde mine to første kunder – og mere interesse for både husene og ‘tiny house’ livsstilen, end jeg kunne have turdet håbe på i mine vildeste drømme. Det var ikke kun mig, der syntes, at mobile huse var noget ganske specielt.

Jeg hyrede to tømrere, som hjalp mig med at bygge de første huse. I 2018 byggede jeg mere, end jeg sov, men interessen blev bare ved med at vokse. Jeg måtte beslutte mig: enten skulle jeg ansætte et større team og finde en større hal til at bygge husene i – eller også skulle jeg finde en allerede etableret partner, der ville overtage den del for mig. Et spørgsmål var også, hvordan jeg kunne holde omkostningerne nede, så jeg kunne bygge smukke huse i sunde og miljøvenlige materialer, der stadig ville være til at betale - for er det ikke en af hovedpointerne ved at eje et ‘tiny house’: at man ikke skal blive ludfattig af det?

"Teamwork får drømmen til at fungere" siger de, og jeg tror på styrken af samarbejde. Derfor ledte jeg efter samarbejdspartnere, som ikke kun delte mine etiske værdier og min vision, men som også havde viden og håndværkskompetencer til at bygge huse af den kvalitet, jeg stræbte efter.
Igen gik alt, som om det hele var meningen: Inden for få måneder opbyggede jeg et partnerskab med Aurora Company fra Polen, som deler min passion for smart arkitektur, højkvalitets tømrerarbejde, miljøvenlige materialer og håbet, at vores ‘tiny houses’ kan være med til at skabe en mere bæredygtig livsstil.
 
Startskuddet gik i 2019. Nu, tre år senere, er Vagabond Haven teamet også vokset og med forenede kræfter har vi bygget og leveret mere end 100 huse til kunder i hele Skandinavien og Europa.

Screenshot 2020-12-27 at 10.25.15.png
IMG_9920.jpg

Jeg kan ikke forestille mig bedre kolleger og samarbejdspartnere og en sjovere måde at bygge huse sammen på. Vi har lært meget undervejs, af hinanden og vores fantastiske kunder: nye smarte løsninger, spændende nye materialer og bedre designs. 

 

Men der er så meget mere at gøre med konceptet ’tiny house’. Jeg kan næsten ikke rumme alle de nye ideer, vi gerne vil udforske sammen. Kom med og se hvordan det går!

Venlige hilsner,

Unterschrift.png
bottom of page
Cookie-Einstellungen